Foreningen
FOTO: CAMILLA NORDBY / SMUKFEST
Skanderborg Festivalklub – i form af formænd, stedfortrædere, subformænd, medhjælpere, stab, ledelse, direktion og bestyrelse – arbejder ud fra en række fælles kerneværdier, der tilsammen er foreningens pejlemærke. De seks kerneværdier er:
- Fællesskab. Det særlige fællesskab. Uden det var vi intet. Uden fællesskabet ingen overskudsenergi at dele med hverken gæster eller omverdenen.
- Frivillighed. Frivillighed er forudsætningen for det vi laver. Uden de tusindvis af frivillige, der hver især lægger timer i det særlige fællesskab vi kalder Smukfest, var der ingen Smukfest.
- Fest. Med tryk på fest. Vi er en festival og i mødet mellem tusindvis af mennesker i skovens fortættede stemning, opstår en helt særlig energi, der varer langt over dagene i august.
- Glæde. Glæden ved at glæde andre er unik.
- Antidagligdag. Det vi skaber. Et ambitiøst projekt om at give vores gæster noge andet end det de oplever hver dag – og som giver dem fornyet kraft retur.
- Kærlighed. Det vi er her for. Kærlighed til både festen og næsten og naturen. Alle medhjælpere på Smukfest har ret til at tænke smukke tanker og gøre smukke ting.