Fysisk arbejdsmiljø

opstilling_stefan-antoni-jensen_uge29_lørdag-5

FOTO: STEFAN ANTONI JENSEN / SMUKFEST 2018

Reglerne for ophold på festivalpladsen om aftenen og natten gælder i perioden, hvor der er nattevagter på pladsen.

Smukfest overholder Arbejdstilsynets direktiver, for det er selvfølgelig vigtigt for os, at ingen kommer til skade i forbindelse med opstilling, afvikling og nedtagning af Smukfest. Læs Arbejdstilsynets direktiver nedenfor:

Arbejde i højden over 2 meter skal forebygges med effektive, kollektive sikkerhedsforanstaltninger som f.eks. rækværk, stilladser eller afspærring. Individuelt faldsikringsudstyr må kun bruges, hvis de kollektive sikkerhedsforanstaltninger ikke med rimelighed kan bruges på grund af arbejdets art og karakter.

Risiko for fald fra højder under 2 meter skal forebygges med effektive, kollektive sikkerhedsforanstaltninger som f.eks. rækværk eller afspærring, hvis der er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning kan være forbundet med særlig fare for, at man kan komme til skade.

Persontransport på traktorvogne, ladvogne, traktorskærme, truck m.m. er ikke tilladt, lige som man naturligvis ikke kører mere end én mand på en scooter (og husk ALTID at bære hjeæm).

Truckførere skal have truckcertifikat.

El-installationsarbejde må kun udføres af elektrikere. Vær opmærksom på, at alt el skal være med jord. Det betyder, at alle installationer skal være forsynet med 3-benet stikprop, hvor metallet er synligt. Er du i tvivl, så spørg elektrikerne.

Lifte og kraner må kun betjenes af sagkyndige.

Motorsave, pælebor, rundsave, vinkelslibere m.v. skal betjenes af sagkyndigt personale, der skal bære sikkerhedstøj.

Huller, stilladsarbejde og brønde skal afmærkes, hvis de forlades.

Sikkerhed og forebyggelse

Udover at overholde Arbejdstilsynets direktiver opfordrer vi til forebyggende adfærd blandt medhjælpere. Medhjælpere kan hente hjelme, handsker, beskyttelsesbriller, høreværn med mere i VOV.

Derudover gælder færdselsregler naturligvis i skoven, dvs. alt kørsel skal foregå i overensstemmelse med færdselsreglerne.

Særlige regler for unge medhjælpere

For medhjælpere under 18 år gælder der særlige arbejdsmiljøregler – for eksempel i forhold til antallet af arbejdstimer, antallet af kilo der må løftes mm. Det er til enhver tid formanden for holdet, som er forpligtet til og ansvarlig for at håndhæve disse regler:

Følgende områder har desuden tilknyttet en arbejdsmiljørepræsentant:

  • Opstilling: Flemming Vind Christensen, tlf.: 20210003
  • Vagt og sundhed: Jan Petersen, tlf.: 61614106
  • Bar og medhjælpermad: Mikkel Kok, tlf.: 42330255
  • Nedtagning: Mathilde Munkner, tlf.: 28260296