Forsikring

opstilling_stefan-antoni-jensen_uge29_lørdag-5

FOTO: STEFAN ANTONI JENSEN / SMUKFEST 2018

Walther har tegnet en særlig forsikring for personskade, som dækker alle medhjælpere på samme måde, som man er dækket på en almindelig arbejdsplads.

Forsikringen dækker alene personskade og dermed ikke skade på medhjælperens private ting, såsom mobiltelefoner, computere, kameraer osv. Der er en max erstatning på 2.000.000 kr. pr. person.

Derudover har Smukfest en Kollektiv Ansvarsforsikring, som dækker skader på tredjemand og tredjemandsting, som forvoldes af medhjælpere i forbindelse med deres arbejde for Smukfest.

Er uheldet ude og opstår der en arbejdsskade, er det vigtigt, at du som formand sikrer, at skaden anmeldes. Som udgangspunkt skal alle skader anmeldes: fx vrid, forstuvninger, brud, dybe snitsår, hårde slag mod vitale dele af kroppen og andre skader af alvorlig karakter. Er der tale om hudafskrabninger, overfladiske sår og skrammer og lignende, går det under bagatelgrænsen.

Det er medhjælperens eget ansvar at vurdere om skaden er af karakter, som skal anmeldes.

Kontakt
Ved anmeldelse skal du henvende dig til Christer Lahn Steffensen, tlf. 61 61 41 55, christer@smukfest.dk.
Ved anmeldelse skal du oplyse:

  • CPR-nr.
  • Dato og klokkeslæt for skade
  • Hvad er din skade
  • Hvordan opstod skaden

Når du har anmeldt skaden til Christer, indberettes dine oplysninger til Walthers forsikringsselskab, AlmBrand. Herefter tager forsikringsselskabet kontakt til dig med henblik på at indhente yderligere oplysninger i sagen. 

På den måde er skaden registreret, så hvis du på nuværende eller et senere tidspunkt får følgegener af din skade, kan ansøge om evt. erstatning.

Skal du eller en medhjælper på skadestuen, har Smukfest en forsikring, som omfatter siddende transport til skadestue og tilbage til festivalpladsen.

Når skadestuen skal bestille din transport tilbage til festivalpladsen, skal de bruge festivalens abonnementsnummer hos Falck. Abonnementsnummeret får du hos VOV, og her kan du også få nummeret til Falck. Husk at gøre det, inden du sætter kurs mod skadestuen.

Overholder du færdselsreglerne, som naturligvis også gælder inden for hegnet, så har Smukfest en forsikring, der dækker alle. Men kører man med folk på ladet, spirituspåvirket eller uden styrthjelm, er man erstatningspligtig for sig selv, køretøj og tredjepart.