Mentorordning

FOTO: ORM BOSSEMEIER / SMUKFEST 2019

Mentorordningen er et tilbud til nye formænd om at få en erfaren formand som mentor.

Formålet er at give vores nye ledere et godt afsæt i deres rolle og give dem støtte i deres opgave. Det er vigtigt, at deres mentor har godt kendskab til skoven og besidder den viden der skal til for at kunne vejlede til formandsrollen. Mentoren fungerer som rollemodel og påtager sig et særligt ansvar for den personlige og faglige udvikling af den nye formand. 

En mentors vigtigste kompetencer er:

  • Du er god til at lytte
  • Du er interesseret i at hjælpe andre
  • Du kender dine egne begrænsninger
  • Du kan hjælpe en mentee til selv at finde løsninger

En mentor forventes:

  • At have Waltherånd.
  • At have minimum 3 års erfaring som frivillig leder på Smukfest
  • At have kendskab til kommandoveje indenfor dit eget område
  • At afsætte tid til 3 møder med mentorgruppen
  • At afsætte tid til minimum 3 møder med den nye formand

Nysgerrig?

Tag kontakt til formand for Mentorordningen, Anne Holme, anne@smukfest.dk – både hvis du som erfaren formand ønsker at stille dig til rådighed som mentor, eller hvis du som ny formand er interreseret i at blive en del af mentorordningen.