Smukcrew.dk

Smukcrew.dk er den digitale kerne af foreningen og portalen til stort set alle øvrige systemer, der bruges i forbindelse med festivalen. Så led her, hvis du er faret vild.

Man kommer ikke uden om Smukcrew, når man er medlem i foreningen. Som frivillig leder har du lidt mere at gøre herinde end øvrige medhjælpere. Det har nemlig en lang række funktioner, som du skal bruge i forbindelse med din ledelsesopgave:

  • Betale kontingent
  • Holdorganisering
  • Armbåndshåndtering
  • Bestille produkter og tilladelser
  • Væsentlig info og dokumenter
  • Gruppemails
Forside

Her kan du finde det seneste nye fra festivalkontoret. Nyheder, arrangementer, vigtige påmindelser, Legeaftaler med mere. Herfra kan du tilgå din egen profil, og i menuen kan du finde alt øvrigt indhold.

Rekruttering

Mangler du medhjælpere til dit hold, har du mulighed for at lave et opslag på festivalens egen jobbørs. Den tilgås også via Smukcrew.dk, og ønsker du funktionen, kan du skrive til info@smukcrew.dk.

Vagtplan

Vi har udviklet et simpelt, funktionelt vagtplanlægningsværktøj, som også tilgås via Smukcrew.dk. Ønsker du at benytte vagtplanen, kan du få låst op ved at skrive til info@smukcrew.dk.

Login

Du har ét Smuk-login som bruges på tværs af alle Smukfests platforme – også Smukcrew.dk.